Phospholipider |
Andre navne: Fosfolipider. (Eng.: Phospholipids)
Phospholipiderne er en underklasse af lipiderne. Phospholipiderne kan inddeles i to grupper: (1) Glycerophospholipider som har glycerol som alkoholdelen af molekylet. (2) Sphingophospholipider som har sphingosin som alkoholdelen af molekylet (Fig. 1).
I glycerophospholipider er rygraden i molekylet glycerol som via to esterbindinger er koblet med to fedtsyrer, og hvor den tredie hydroxygruppe på glyceroldelen er bundet til et phosphorsyrerest, også via en esterbinding. Grundstrukturen af sphingphospholipider er helt anderledes idet rygraden her er udgjort af en sphingosin, her er en enkelt fedtsyre bundet til sphingosindelen via en amidbinding, medens phosphorsyreresten er bundet via en esterbinding som ved glycerophospholipiderne. Phosphorsyredelen er som regel yderligere forsynet med en substituent, i sin simpeste form en hydron (H), (phosphatidsyre, PA) men kan også være: Cholin (phosphatidylcholin = lecithin, PC), ethanolamin (phosphatidylethanolamin, PE), serin (phosphatidylserin, PS (Fig. 2), se 3D-model i Fig. 3, inositol (phosphatidylinositol, PI), glycerol (phosphatidylglycerol, PG) og flere andre fx. inositolphosphater. Cardiolipin = diphosphatidylglycerol (DPG) er et af hovedphospholipiderne i mitochondrier, specielt i hjertemusklen. Hos sphingophospholipider er substituenten dog oftest cholin (sphingomyelin). Fig. 4 viser grundstrukturen af de mest almindelige phospholipider.
Phospholipidernes funktion er at udgøre hovedmassen (udover proteiner) i biomembraner, så som cellemembraner, membraner i mitochondrier og chloroplastre.
Se også: Eicosanoider, aminolipid, phospholipaser, polaritet og overfladeaktive stoffer.
3-D model af phosphatidylserin:
BioSite 21/2,99; 5/8,02