Hydrogenbinding

Andre navne: Brintbinding, hydrogenbro. (Eng.: Hydrogen bond)

Hydrogenbindinger opstår som elektrostatiske vekselvirkninger mellem elektropositive hydrogenatomer og elektronegative flour-, oxygen- og nitrogenatomer. Figur 1(a) viser et vandmolekyle hvor oxygenatomet "trækker" elektronerne til sig, derved bliver oxygenatomet lidt negativt ladet mens hydrogenatomerne bliver lidt positive. I figur 2(b) ses at denne ladningsforskydning gør at vandmolekylerne kan danne hydrogenbindinger mellem hydrogenatomerne og oxygenatomerne. Hydrogenbindinger kan også dannes mellem grupper i et enkelt molekyle (se fx. citrinin) eller mellem forskellige molekyler som i DNA-baser (se figur 2). Hydrogenbindinger spiller en stor rolle for stabiliteten af DNA. I proteiner har hydrogenbindingerne ligeledes en stor betydning for deres stabilitet og foldningsmønster. Hydrogenbindingerne er i sig selv ikke særligt stærke, men deres antal (fx i DNA) gør at de samlet set virker stabiliserende. Hydrogenbindinger kan betragtes som svage kovalente bindinger hvor elektronparret der udgør bindingen kommer fra det ledige elektronpar på F, O eller N-atomet.

Se også kemiske bindinger.

Figur 1

Figur 2

BioSite 23/2,03