Biosyntesen af melatonin og serotonin |
De to bioaktive forbindelser serotonin og melatonin biosyntetiseres ud fra aminosyren tryptophan i pinealkirtlen (Corpus pineale) også benævnt koglekirtlen da den med god vilje kan ligne en lille kogle. Pinealkirtlen er lokaliseret lige under hjernen.
Biosyntesen (se fig.) starter ud fra tryptophan som hydroxyleres i 5-positionen vha. et tetrahydrobiopterin afhængigt enzym og danner 5-hydroxytryptophan, denne decarboxyleres derefter og giver serotonin. Til serotonins sidekæde adderes en eddikesyrerest (acetylering) og danner N-acetylserotonin, til sidst dannes melatonin ved at hydroxygruppen i 5-positionen danner en etherbinding med en methylgruppe.
Se også fluoxetin.
BioSite 4/1,01; 9/10,11