Melatonin |
Andre navne: (Eng.: Melatonin, N-[2-(5-Methoxy-1H-indol-3-yl)ethyl]acetamide)
IUPAC navn: N-[2-(5-Methoxy-1H-indol-3-yl)ethyl]ethanamid
Melatonin er et hormon som sekreteres i blodet af pineal-kirtlen som ligger lige under hjernen. Melatonin er involveret i reguleringen af døgnrytmen. De højeste niveauer af melatonin forekommer om natten. Hos padder modvirker melatonin det melanocytstimulerende hormon (MSH) som er ansvarlig for mørkfarvning af huden hos disse dyr, idet MSH får melanosomerne i hudcellerne til at spredes hvorved huden bliver mørkere. Melatonin får melanosomerne til at samles hvorved huden bliver lysere. Melatonin er fundet hos dyr som planarier, bløddyr, krebs, insekter og vertebrater.
Som kuriosum kan nævnes at melatonin også er fundet i olivenolie (specielt jomfru) (Puerta. C. de la et al. 2007) og i Rød gåsefod (Chenopodium rubrum) (Kolar, J. 1997) og også hos tomater, bananer og agurk.
MV= 232,28 g/mol; SMP= 117 oC; bruttoformel: C13H16N2O2; log Ko/w: 1,65; CAS-nummer: 73-31-4
Se også melatonins biosyntese og serotonin.
Melatonin
3D Struktur af melatonin
Højreklik på figur for menu. Rotation: Til. Fra
Kolar, J., Machackova, I., Eder, J., Prinsen, E., Dongen, W. van, Onckelen, H. van and Illnerova, H. 1997. Melatonin: Occurrence and daily rhythm in Chenopodium rubrum. Phytochemistry. 44:1407-1413. Puerta, C. de la, Carrascosa-Salmoral, M.P., Garcia-Luna, P.P., Lardone, P.J., Herrera, J.L., Frenandez-Montesinos, R., Guerrero, J.M. and Pozo, D. 2007. Melatonin is a phytochemical in olive oil. Food Chemistry. 104:609-612.
BioSite 20/10,11