Insulin

Andre navne: (Eng.: Insulin)

Insulin er et peptidhormon som består af to peptidkæder (A- og B-kæden) som er forbundet af disulfidbindinger. A-kæden består af 21 aminosyrerester, medens B-kæden består af 30. Insulin syntetiseres i β-cellerne i pancreas i de Langerhanske øer, som en hel kæde, men inden sekretionen fraspaltes forbindelsespeptidet (som består af aminosyrerne 31-65) ved at aminosyreparene 64+65 og 31+32 fjernes således at forbindelsespeptidet (som nu er kommet til at hedde C-peptidet) kommer til at bestå af aminosyrene 33 -63 efter fraspaltningen. Hastigheden af sekretionen fra β-cellerne afhænger af glucosekoncentrationen i blodplasmaet, hvis denne kommer over den normale på ca. 5 mmol/l starter insulinsekretionen. Dette foregår ved at metabolismen af β-cellerne øges ved den forhøjede glucosekoncentration. Dette fører til højere koncentration af ATP hvilket igen er nødvendig for initieringen af exocytosen hvor vesikler med insulin fusionerer med cellemembranen og udstøder indholdet i blodet. Dette er første fase af insulinresponset. Derefter kommer anden fase af insulinsresponset som hovedsagelig stammer fra øget biosyntese af insulin. Glucose er ikke det eneste stof som kan initiere insulinsekretionen idet aminosyrer også er i stand til at gøre det, hvilket resulterer i at der efter et proteinholdigt måltid sker en øgning af proteinbiosyntesen. Af andre faktorer som er i stand til at øge insulinsekretionen kan nævnes: Fedtsyrer - specielt de langkædede, mave-tarm hormoner som gastrin og sekretin, acetylcholin samt sulfonylurea-forbindelser. Af faktorer som hæmmer sekretionen af insulin kan somatostatin, adrenalin og noradrenalin nævnes. Insulinet føres rundt i blodet i fri tilstand uden at være bundet til et carrierprotein, hvilket er almindeligt for mange andre stoffer som fx. glucose, aminosyrer og fedtsyrer.

Insulin påvirker mål-vævene via specifikke receptorer som sidder på cellemembranernes yderside, efter de er bundet og receptorerne har signaleret til cellen at insulinet er bundet til receptoren trækkes insulin-receptor komplekset ind i cellen og insulinet fjernes ved at blive nedbrudt til frie aminosyrer af proteaser.

Se også glucagon.

MV= 5700 g/mol (okse insulin)

BioSite 2/11,99; 23/7,06