Fluorescens |
Andre navne: (Eng.: Fluorescense)
Fluorescens er udsendelsen af lys fra exciterede molekyler. Molekyler kan exciteres ved absorption af lys, derved skydes en elektron op i et højere energiniveau. Den absorberede energi kan derefter forlade molekylet på forskellige måder: Som varme ved at molekylet vibrerer, som kemisk energi ved at molekylet omdannes eller som stråling idet elektronen falder ned i sit oprindelige energiniveau. Den stråling der udsendes i det sidste tilfælde benævnes fluorescens. Da elektronen har mistet lidt af sin energi inden den falder ned i sit oprindelige energiniveau har den stråling der udsendes som fluorescens en lidt længere bølgelængde end den stråling der oprindeligt blev absorberet.
Man kan optage fluorescens-spektre af fluorescerende stoffer. Disse spektre kan enten være excitationsspektre eller emissionsspektre. Et fluorescensspektrometer består i princippet af en lyskilde, foran denne lyskilde er der anbragt en monokromator som udvælger de bestemte bølgelængder hvormed prøves belyses, det lys der udsendes som fluorescens når prøven belyses sendes gennem en anden monokromator som udvælger de bølgelængder der sendes til detektoren. Om et fluorescensspektrum er et excitations eller emmisionsspektrum afhænger af hvilken monokromator der bevæger sig (scanner). Hvis det er den monokromator der er foran prøven der varieres og den der er efter prøven som er konstant bliver spektret et excitationsspektrum, dvs. lysmængden stoffet udsender måles som funktion af bølgelængden af det exciterende lys. Modsat foregår det ved optagelse af emmisionsspektre, her er det monokromatoren før prøven som er konstant mens monokromatoren efter prøven varieres (scanner), det resulterende spektrum er derfor den udsendte lysmængde som funktion af bølgelængden af det udsendte lys.
Man får den bedste exciation af stoffet ved at excitere med en bølgelængde der svarer til stoffets absorptionsmaksimum, andre bølgelængder kan dog også anvendes blot med et svagere resultat.
For at undgå fejlsignal måles det lys der udsendes som fluorescens vinkelret på det indsendte.
(Figur af et fluorescensspektrometer)
(Figur af tryptophans excitations og emissionsspektre)
En lang række af stoffer er i stand til at fluorescere, fx quinin, tryptophan, tyrosin, resorufin, ochratoxiner og aflatoxiner.
Se også absorptionsspektroskopi.
BioSite 10/2.08; 16/12,13