Absorptionsspektroskopi |
Andre navne: (Eng.: Absorption spectroscopy)
Når lys passerer gennem et transparent lag af fast stof, væske el. gas kan visse bølgelænger blive selektivt absorberet. Ved absorptionsspektroskopi betragtes den del af spekteret der ligger mellem 200 og 800 nm (synligt- og ultraviolet lys). Ved absorption overføres elektromagnetisk energi til atomerne i molekylerne i prøven, og konverterer disse til en mere energirig tilstand. Denne energi kan afgives igen i form af varme, fluorescens, phosphorescens eller stoffet kan undergå en kemisk ændring.
Absorptionsspekteret hos en forbindelse er dens evne til at absorbere lys som en funktion af bølgelængden.
Figur 1 viser en chlorophylopløsning som belyses med hvidt lys (der er en blanding af alle lysfarver), grønt lys absorberes ikke hvorfor opløsningen fremtræder grøn.
Figur 1
Lysintensiteten falder eksponentielt ved passage gennem prøven i kuvetten (fig. 2). Lysintensiteten ved en given bølgelængde er ekstinktionskoefficienten ε, der er givet ved Lambert-Beers lov:
log10(Io/It) = εcl = A
Hvor Io er intensiteten af det indkomne lys mens It er den lysmængde der ikke absorberes. c er koncentrationen i kuvetten mens l er lysvejens længde i opløsningen (typisk 1 cm). A er absorbansen eller den optiske densitet. Ekstinktionskoefficienten ved en given bølgelængde ε har sædvanligvis enhederne: L · mol-1 · cm-1 hvor L er liter.
Figur 2
BioSite 7/12,03; 22/5,20