Voks |
Andre navne: (Eng.: Wax, waxes)
Vokse er en klasse af lipider som ikke er specielt veldefineret idet en voks nærmest er defineret ved at ligne bivoks mht kemiske og fysiske egenskaber. Vokse er generelt kendetegnet ved at være hydrofobe (vandskyende), delvist krystalinske og kemisk relativt stabile. Den kemiske sammensætning kan variere meget mellem de forskellige vokstyper.
Vokse kan være animalske, vegetabilske eller mineralske.
Animalske vokse forekommer som overfladebelægning på insekters kuticula og på huden og hår hos dyr. Derudover anvender bier voks til opbygning af deres celler i tavlerne i bistaderne. Eksempler: Bivoks, voks fra fåreuld (lanolin) eller spermacet fra kaskelothvaler.
Vegetabilske vokse er hovedsageligt estre af langkædede fedtsyrer og langkædede alkoholer, men en lang række andre kemiske klasser kan være representeret i plantevoks fx langkædede carbonhydrider, ketoner, polyestre, primære alkoholer, aldehyder, carboxylsyrer og terpener. Vokse forekommer på overfladen af blade og frugter hvor vokslaget fungerer som en vandafvisende overfladebelægning og mindsker fordampningen fra planternes overflader. Eksempler: Carnaubavoks, jojobavoks
Mineralske vokse er eksempelvis paraffin voks.
Voks har en række anvendelser fx i kosmetik, overfladebehandling af slik fx tyggegummi
Dominguez, E. and Heredia, A. 1998. Waxes: a forgotten topic in lipid teaching. Biochemical Education. 26: 315-316; Kolattukudy. P.E. (ed.) 1976. Chemistry and Biochemistry of Natural Waxes. Elsevier, Amsterdam, 459 pp.
BioSite 23/4,11; 8/5,11