Urin

Andre navne: (Eng.: Urine)

Urinens funktion er at udskille affaldsstoffer fra kroppens metabolisme, vedligeholde kroppens vand/salt balance og syre/base balancen. Det der kaldes homeostase. Urinen dannes i nyrerne og opsamles i urinblæren inden den afleveres udenfor kroppen via urinrøret.

Normal urin er en klar vandig opløsning af forskellige salte og affaldsstoffer fra metbolismen fx urinstof. I princippet kunne man lave en kunstig urin ved at afveje forskellige salte og kemikalier og tilsætte vand. Normal urin er næsten steril, dvs. uden mikroorganismer. pH af human urin ligger mellem 4,7 og 8,0 med normalen omkring pH 6,0. De uorganiske hovedkomponenter af normal urin er chlorid, sulfat og phosphat, ioner af natrium, kalium, magnesium og calcium. De organiske hovedkomponenter er urinstof, urinsyre, creatinin, ammoniak, creatin samt en mindre mængde protein. Dertil kommer stoffer som er tilstede i mindre mængde fx hippursyre og indican.

Urinen dannes ved ultrafiltrering i glomeruli i nyrerne, her tilbageholdes større molekyler, som proteiner, i blodet mens mindre molekyler udskilles i råurinen dvs normalt forekommer protein ikke i urinen i større mængder.

Ved unormale tilstande kan der være forhøjede eller formindskede mængder af forskellige stoffer i urinen. Ved diabetes kan glucoseindholdet være forhøjet.

Mange dyrearter anvender urin til markering (duftsignaler/feromoner) som meddeler seksuel tilstand, individidentifikation eller territoriemarkering.

BioSite 28/6,09; 12/8,11