Oxalsyre |
Andre navne: Ethandisyre. (Eng.: Oxalic acid, ethanedioic acid).
Oxalsyre er en dicarboxylsyre der forekommer i mange planter. Calcium danner det tungt opløselige salt, calciumoxalat, med oxalsyre. Fødevarer der indeholder store mængder oxalsyre kan hæmme absorptionen af calcium fra tarmkanalen. Da calcium er nødvendig for knogleopbygningen og for en lang række andre fysiologiske funktioner bl.a. normal muskelfunktion kan en lav calciumoptagelse være problematisk. Planter med højt oxalsyreindhold fx rabarber og spinat tilsættes ofte en calciumchloridopløsning for at fælde oxalsyren som calciumoxalat, derved sikres calciumoptagelsen fra tarmkanalen. Saltene af oxalsyre benævnes oxalater eller ethandioater.
Tabel 1 viser indholdet af oxalsyre i nogle planter (Trevaskis og Trenerry, 1996)
MV= 90,03 g/mol; SMP= 190oC (dec.); bruttoformel: C2H2O4; CAS-nummer: 144-62-7; pKs1= 1,3; pKs2= 4,3
Se også carboxylsyrers syrestyrke.
Oxalsyre
Tabel 1
Plante | Latinsk navn (*) | Oxalsyre (g/100g) vådvægt |
Rødbede | Beta vulgaris ssp. vulgaris var. conditiva | 0,07-0,14 |
Rabarber | Rheum rhabarbarum | 0,37-0,43 |
Broccoli | Brassica oleracea convar. botrytis var italica | <0,01-0,05 |
Gulerod | Daucus carota | <0,01-0,02 |
Bladbede/sølvbede | Beta vulgaris ssp. vulgaris var. vulgaris | 0,39-0,46 |
Selleri | Apium graveolens | <0,01-0,02 |
3D struktur af oxalsyre
Højreklik på figur for menu. Rotation: Til. Fra
Trevaskis, M., and Trenerry, V.C. 1996. An investigation into the determination of oxalic acdi in vegetables by capillary electrophoresis. Food Chemistry. 57(2): 323-330 (6816) (*) Lademanns have- og planteleksikon
BioSite 26/5,04; 15/5,10