Meldrøjer mycotoxinerne (ergotoxinerne)

Andre navne: (Eng.: )

Meldrøjer mycotoxinerne produceres af svampen Claviceps purpurea der spredes med insekter og som inficerer mange græsarter især rug (Secale cereale). Meldrøjermycotoxinerne er alle alkaloider. Der er fire klasser af meldrøjealkaloider: Clavinalkaloider (fx elymoclavin), lysergsyrer (fx lysergsyre), lysergsyreamider og meldrøje peptidalkaloider (fx ergotamin) se figuren. Infektionen får kernerne på rugen til at ligne små blåviolette horn. Meldrøjer mycotoxinerne virker karsammentrækkende hvorved blodcirkulationen i kropsdelene nedsættes hvorved der med tiden kan opstå koldbrand og tab af legemsdele. Da folk under sygdomsforløbet havde brændende smerter blev sygdommen i middelalderen kaldt "Den Hellige Ild" (Ignis sacer) idet man mente at sygdommen var guds straf, sygdommen havde endvidere sin egen helgen Sct. Antonius, og blev derfor også kaldt Sct. Antonius' ild. Efter at kornet renses og tørres bedre er sygdommen blevet meget sjælden. I dag anvendes meldrøjerens mycotoxiner i behandlingen af migræne, parkinsonisme, til standsning af blødninger, og mange andre lidelser. En omfattende gennemgang af meldrøjermycotoxinerne er samlet i Flieger et al. 1997. Se Læssøe, 1999 for figurer af sklerotier og frugtlegemer.

Se også ergovalin.

Flieger, M., Wurst, M., Shelby, R. 1997. Ergot alkaloids - sources, structures and analytical methods. Folia Microbiol. 42:3-30; Læssøe, T. 1999. Meldrøjer (Claviceps purpurea). Svampe. 39:38-39; (4721); Herbert, R.B. 1989 The Biosynthesis of Secondary Metabolites. Chapman and Hall.

BioSite 30/1,00; 15/6,04