Phallotoxiner |
Andre navne:
Phallotoxinerne er er serie cycliske heptapeptider fra Grøn fluesvamp (Amanita phalloides). Giftvirkningen af phalotoxinerne fremkommer kun hvis forbindelserne sprøjtes direkte ind i blodbanen, de kan tilsyneladende ikke optages fra tarmkanalen. Det betyder ikke at Grøn fluesvamp ikke er giftig, den er dødeligt giftig, men giftvirkningen af svampen fremkommer via andre giftstoffer: Amatoxinerne. Leveren optager phallotoxinerne meget hurtigt hvorfor leveren er meget udsat for giftvirkningen. Giftvirkningen af phallotoxinerne fremkommer ved at forbindelserne bindes meget stærkt til F-actin filamenterne i cellerne. Da F-actin filamenterne er opbygget af monomere G-actin proteinmolekyler bliver ligevægten stærkt forskudt mod F-actin filamenterne. Da cellemembranen normalt er stabiliseret af F-actin filamenter i ligevægt med monomere G-actin molekyler griber phallotoxinerne forstyrrende ind, visse områder af cellemembranen kan ødelægges fordi der ikke er F-actin filamenter til at stabilisere den. Destabiliseringen af cellemembranen medfører at cellerne ødelægges.
Navn | LD50 (mg/kg i hvide mus) |
Phalloin | 1,5 |
Phalloidin | 2 |
Phallisin | 2 |
Prophalloin | >20 |
Phallacin | 1,5 |
Phallacidin | 1,5 |
Phallisacin | 4,5 |
Wieland. T. 1986 Peptides og Poisonous Amanita Mushrooms. Springer-Verlag, New York
BioSite 2/10,00; 31/10,02