Penicillin

Andre navne:

Penicillinerne er en gruppe af antibiotika som består af en β-lactamring der er fusioneret med en thiazolidinring. De produceres af forskellige Pennicillium arter. Penicillin virker primært mod gram-positive bakterier, da penicillin har svært ved at trænge igennem den ydre membran på gram-negative bakterier er ikke alle penicillinformerne effektive imod disse. Penicillin virker ved at hæmme cellevægssyntesen hos bakterierne idet penicillin-molekylet bindes til de transpeptidaser der katalyserer krydsbindingen mellem to glycan-forgrenede peptidkæder. Cellevægssyntesen hæmmes ikke som sådan men fortsætter, cellevæggen bliver blot svagere og svagere, til sidst lyserer bakteriecellen pga. forskellen i det osmotiske tryk mellem bakteriens indre og omgivelser. Resistente bakterier har enzymer der i stand til at bryde β-lactamringen på penicillinmolekylet hvorved det mister sin antibiotiske virkning. Den oprindelige penicillin G er blevet suppleret med syntetiske penicillinformer hvor N-phenylacetyldelen på molekylet er modificeret på forskellig måde, dette har gjort det muligt at bruge penicillin mod flere bakteriearter. De forskellige syntetiske penicillinformer har gjort det muligt at have et batteri af forskellige penicilliner til anvendelse bakterier der er blevet resistente, er de resistente mod èn form er der måske en anden der kan anvendes.

Se også oxacillin, methicillin, carbenicillin og ampicillin.

Bremner, D. 1981 What makes penicillin effective? New Scientist, August, 352-354

BioSite 20/7,00; 15/5,15