Botulinum toxin

Andre navne: Handelsnavn: Botox

Botulinum toxin er et enzym med nervegiftvirkning (neurotoxin). Botulinum toxinerne er en serie af proteolytiske enzymer (Clostridium botulinum type A, B, C, D, E, F og G) med forskellig virkning. Toxinerne produceres af bakteriearter som Clostridium botulinum, Clostridium baratii og Clostridium butyricum hvor Clostridium botulinum er kendt som "pølsesygebakterien". Fra latin botulus = pølse. 

Toxinerne hæmmer frigøringen af acetylcholin ved synapserne mellem nervecellerne og musklerne ved at hæmme fusionen mellem vesiklerne der indeholder acetylcholin med cellemembranen i synapserne. Det bevirker at musklerne ikke længere modtager signaler fra nervesystemet hvorved de lammes.

Virkningsmekanisme: Toxinet absorberes fra tarmkanalen idet det bindes til overfladen af tarmcellerne, tarmcellerne absorberer og transporterer det derefter ud i blodbanen. Via blodbanen distribueres det til nervesystemet hvor det bindes til receptorer på overfladen af cholinerge nerveender. Som ved tarmcellerne transporteres toxinet ind i nervecellerne. Ved indtræden i nervecellerne begynder det at udføre sin enzymfunktion på vitale dele af det cellulære system der frigør acetylcholin vesiklerne fra synapsen. Herved standses nervesystemets signaler til musklerne hvorved de lammes. Lammelse af lungernes muskelfunktion kan være dødelig.

Forgiftningstyper: Fødevareforgiftning er den hyppigste forgiftningsform, sårbotulisme og infantilbotulisme (botulisme hos børn) er langt minder hyppige. Botulinumforgiftinger af husdyr og vildt forekommer også. Ved fødevareforgiftninger "pølseforgiftning" absorberes toxinet fra tarmkanalen fra fødevarer hvor bakterierne har haft mulighed for at vokse. Ved sårbotulisme er såret blevet forurenet med bakterierne. Ved infantil botulisme dannes toxinet ved direkte vækst af bakterierne i barnets tarmkanal.

Anvendelse: Botulinum toxinet har fundet anvendelse som lægemiddel ved afslapning af muskler med toniske kramper, samt i kosmetikprodukter til udglatning af rynker.

Oguma, K., Fujinaga, Y., and Inoue, K. 1995. Structure and function of Clostridium botulinum toxins. Microbiol. Immunol. 39:161-168; Sugiyama, H. 1980. Clostridium botulinum neurotoxin. Microbiological Reviews. 44:419-448

BioSite 15/10,03