Stærke og svage syrer

Andre navne: (Eng.: )

Styrken af en syre afhænger af hvor meget den er dissocieret i en vandig opløsning, dvs. hvor meget reaktionen:

er forskudt mod højre. Ligevægtskonstanten for denne reaktion benævnes syrens ioniseringskonstant (syrekonstanten), K_s (i den engelske litteratur benævnes den K_a hvor a står for acid). Jo større K_s er jo stærkere er syren, da H₂O har konstant virkning er det udeladt fra udtrykket for ligevægtskonstanten.

En stærk syre er fuldt ioniseret i en tynd vandig opløsning, K_s-værdierne for disse syrer er derfor større end 1. De stærke syrer er fx perchlorsyre (HClO₄), svovlsyre (H₂SO₄), saltsyre (HCl), salpetersyre (HNO₃), iodbrinte (HI) og brombrinte (HBr) se også syretabellen. En svag syre er derimod ikke fuldt dissocieret i en tynd vandig opløsning hvorved K_s værdierne kan være meget mindre end 1, ydermere bliver ioniseringsgraden mindre når koncentrationen af den svage syre øges. De svage syrer er fx phosphorsyre (H₃PO₄), fluorbrinte (HF), eddikesyre (CH₃COOH), svovlbrinte (H₂S) og ammoniumionen (NH₄⁺) se også syretabellen.

En nemmere notation for syrestyrke er givet ved den negative logaritme af K_s:

pK_s = -log K_s

Dvs. jo større pK_s er jo svagere er syren, de stærkeste syrer kan derfor have negative pK_s-værdier som fx svovlsyre.

Se også korresponderende syre-base par

BioSite 29/1,00; 3/12,06