Kromatografi |
Andre navne: Chromatografi. (Eng.: Chromatography)
Kromatografiske analysemetoder er meget anvendte i analyselaboratorier på hospitaler, kemiske virksomheder og forskningslaboratorier. Kromatografi går ud på at få stofferne i en blanding til at bevæge sig med forskellig hastighed igennem et medie. Idet de bevæger sig med forskellig hastighed gennem mediet vil de efterhånden blive separeret (adskilte). Forskellen i bevægelseshastighed kan opnås på forskellige måder: (1) Ved forskellig fordeling mellem en stationær og en mobilfase, (2) ved at molekyler med forskellig størrelse bevæger sig igennem en matrix med forskellig hastighed, (3) ved at molekylerne har forskelligt forhold mellem elektrisk ladning og masse. Eller en kombination af flere af de ovennævnte separationsmetoder.
Stationær fase og bevægelig (mobil) fase
Væskekromatografi/HPLC
BioSite 16/1,10