Bromerede flammehæmmere |
Andre navne: (Eng.: Brominated flame retardants)
Bromerede flammehæmmere kan eksempelvis være diphenol ether derivater hvorpå der i større eller mindre grad er adderet bromatomer, figurene viser nogle eksempler. Bromerede flammehæmmere anvendes for at øge brandsikkerheden i en lang række produkter, hovedsageligt elektronik og plasticmaterialer men har også fundet anvendelse i produkter som gulvtæpper. De bromerede flammehæmmere virker ved at dekomponere ved en temperatur der er lavere end antændelsestemperaturen for det materiale de skal beskytte. Ved dekomponeringen frigøres bromatomerne der er effektive reduktanter og hæmmer derved oxidationsreaktioner. Da en brand kan betragtes som en oxidationsproces der er løbet løbsk, virker de bromerede flammehæmmere ved at slukke branden inden den er kommet i gang.
De bromerede flammehæmmere ligner strukturelt de polychlorerede biphenyler (PCB) og har samme problematiske miljøegenskaber, dvs. tungt nedbrydelige, fedtopløselige, bioakkumulerbare og hormonforstyrende (se bl.a. thyroxin). I humant mælk fra perioden 1972 til 1997 er der f.eks. fundet eksponentielt stigende mængder af bromerede flammehæmmere, med en fordoblingstid på 5 år (Noren 2000).
Flammehæmmere kan også være chlorforbindelser se mirex.
Der er 209 mulige congener af de polybromerede diphenylethere.
| Forbindelse | Forkortelse | MV i g/mol | Bruttoformel |
| Tetrabrombisphenol A | TBBP-a | 543,87 | C15H12Br4O2 |
| 2,4,4'-Tribromdiphenylether | BDE-28 | 406,9 | C12H7Br3O |
| 2,2',4,4'-Tetrabromdiphenylether | BDE-47 | 485,79 | C12H6Br4O |
| 2,2',4,4',5-Pentabromdiphenylether | BDE-99 | 564,69 | C12H5Br5O |
| 2,2',4,4',6-Pentabromdiphenylether | BDE-100 | 564,69 | C12H5Br5O |
| 2,2',4,4',5,5'-Hexabromdiphenylether | BDE-153 | 643,58 | C12H4Br6O |
| 2,2',4,4',5,6'-Hexabromdiphenylether | BDE-154 | 643,58 | C12H4Br6O |
| 2,2',3,4,4',5',6-Heptabromdiphenylether | BDE183 | 722,48 | C12H3Br7O |
Se også Det Beskidte Dusin, BDE 209 og dioxinerne.
TBBP-A
Eksempler på bromerede flammehæmmere
Noren, K., and Meironyté, D. 2000. Certain organochlorine and organobromine contaminants in Swedish human milk in perspective of past 20-30 years. Chemosphere 40:1111-1123; Thomsen, C. et al. 2001. Brominated flame retardants in laboratory air. Journal of Chromatography A. 923:299-304; E441
BioSite 5/7,02; 27/6,13